lørdag den 13. maj 2017

Sikken en uge

Fredag den 5 maj begyndte med krillerhoste. Møgirriterende.
Høvdingen og jeg havde 40 år's bryllupsdag, så vi skulle ud at spise. Dejligt.


Flot buket blomster, fik jeg, og han havde været hos bageren og hente morgenbrød.
Ved frokosttid ringede telefonen. Det var ejendomsmægleren.
Om han måtte komme med nogle potentielle købere. De havde bedt om at se vores gård inden de rejste til udlandet, dagen efter.

Åh, altså. Dagen hvor vi skulle hygge og slappe af. Men hvad gør man ikke for at sælge.
Så vi fik travlt med at pudse og polere.

Dagen efter kan jeg ikke huske, for jeg fik det stadig dårligere. 
Søndag skulle vi i biografen og se "Kong Arthur" i Odense. Her måtte jeg så kaste håndklædet i ringen og tage en masse tøj på og krybe under dynen.

Mandag var feberen høj, og lige netop da ønskede vores lille gravide hunkat at føde. Hun kaldte og kaldte. Til sidst måtte jeg jo bøje mig og gå med hende op i fødekassen. Heldigvis kom høvdingen mig til hjælp for jeg blev flået og bidt, som aldrig før. 

 Desværre havde den ene killing ganespalt, så den er død.
Resten af de små har det godt. Tager mellem 10 g og 15 g på om dagen. Eller det vil sige, at der er en enkelt som ikke tager helt nok på, så den får et lille tilskud af modermælkserstatning 1 gang om dagen. 

Morkatten har det godt. Hun er begyndt at gå en lille tur hver dag, sammen med mig. Og hun er da ligeglad med at jeg ikke er helt oppe på mærkerne, jeg skal bare følge trop.

Og nu er det lørdag og jeg skal på arbejde på mandag, men først skal vi have grise i morgen. Det bliver så godt.

Kan I have det godt derude. Jeg skal nok prøve at opdatere med killingerne i næste uge.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar