Mærkeligt, tænkte jeg. Høvdingen plejer da ikke at hive mig op af sengen en lørdag morgen.
Vælter ned ad trappen og ud på badeværelset for at tage noget tøj på.
Stadig ingen mistanke om noget. Jeg er en klaphat.
Smutter udenfor for at ryge den første smøg, og så er jeg klar til morgenmad.
På morgenbordet står den flotteste buket roser. Jeg må have lignet et stort spørgsmålstegn, for høvdingen spørger: " hvad dag er det i dag". Og jeg svarer: " Øh, lørdag". Endnu en brøler fra min side.
Så siger han: " Datoen". Og jeg svarer: " Øh, midt i marts". Han svarer: " 12 marts".
Jeg er stadig lidt rundforvirret, men er klar over at der er noget som er smuttet.
Høvdingen siger så: " For 40 år siden mødte vi hinanden på Mallorca".
Jamen altså, det burde jo være mig der huskede sådan noget og ikke høvdingen.
Tænk, at være gift med en mand, som er så fantastisk.
Og sådan så vi så ud i 1976 - meget unge
Vores første tur til Paris i 1976
Høvdingen og vennerne Erik og Per på Mallorca
Mange år er gået, siden dengang. Jeg var 17 år og han var 22 år.
I dag er det så 40 år siden vi fjollede rundt på Mallorca. Han fra København og jeg fra Slagelse.
Til næste år har vi været gift i 40 år.
Tak til min betænksomme mand, for at han har holdt mig ud i alle de år.
Kan I have en dejlig lørdag.
