I påsken var min mor og bror på besøg, her på Fyn, hvor vi hyggede os gevaldigt.
Men så var det jeg spurgte min mor om ikke hun kunne tænke sig at smutte med op på mit "kontor", og kigge lidt på mine forskellige salgskontoer og min blog.
Det skulle jeg sikkert ikke have gjort. Ja, ja, bloggen var da meget sjov, men etsy.com var da fantastisk.
En ny verden åbnede sig for hende, og vupti hev hun dankortet frem og ville handle.
Det var Keren Kopal's smukke håndlavede ting hun ikke kunne stå for. Det her var hvad min mor købte:
Jeg kan godt forstå hende. Det er utroligt smukke ting.
Da vi var færdige med at handle, sagde min mor: " så kan jeg jo altid købe mere næste gang jeg er på besøg hos dig".
Yes, fagre nye verden. Tænk at kunne handle uden at skulle uden for en dør.
I denne uge modtog jeg så en mail om at varerne var afsendt fra Israel. Fluks ringede jeg til min mor og fortalte hende at hun sikkert ville modtage pakken mandag.
"Allerede. Der er da ellers langt fra Israel til Danmark. Jamen så går jeg ingen steder på mandag".
Fantastisk.
Så er det blevet hverdag igen. Det har ellers været dejligt med den lille ferie, selv om vi har haft overnattende gæster.
I fredags kom vores gode nabo - Niels Jensen - med en brændekløver, som vi skulle låne.
Den laver en forfærdelig larm, men brændet bliver kløvet uden at hannerne på gården skal belaste deres kroppe for meget.
Og så er foråret kommet tættere på.
Blodblommen er fyldt med små lyserøde blomster.
Og vores mandeltræer blomstrer. Ja, jeg har købt 2 mandeltræer, for nu er jeg godt nok træt af at betale en formue for mandler i forretningerne. Nu producerer vi selv. Basta.
Så var der lige det med uheldet i fredags.
Grin bare. Jeg er kvinde og kan derfor sikkert ikke køre bil.
Forkert. Jeg er en ganske god billist. Over middel vil jeg påstå. Det er de andre der ikke kan køre bil.
På vej hjem fra en lang arbejdsdag holdt trafikken på motorvejen pludselig stille, grundet en ulykke - som ikke var min skyld. Jeg besluttede at køre af i Nørre Aaby og tage landevejen hjem.
Så holder man igen stille, for det er der også andre der har besluttet.
Den forankørende og mig skulle til højre og 2 biler før os skulle til venstre. Vente, vente. Da ham foran mig endelig får mulighed for at køre, gør han det ikke. Han venter, og mig klaptorsk orienterer mig til venstre for at se om der er nogen biler - i den overbevisning at ham foran kører - slipper koplingen - og bang, kørte jeg op i hans bagende.
En brøler af format, fra min side.
Han var meget rystet. Jeg kunne kun se det komiske i situationen. Vi kørte ind på Q8 og fik ordnet alt det obligatoriske, hvorefter jeg spurgte om han var i stand til at køre videre - han skulle til Amager. Han blev ved med at fable om at det nok blev en dyr skade der skulle laves på hans Kia Rio, som var helt ny.
Sidst han købte ny bil var der en som kørte ind i siden på ham - så var det jeg lige skulle tage mig selv i nakken for ikke at kommentere hans køb af NYE biler. Måske skulle han købe brugt, som os andre, for nye biler bringer åbenbart uheld for ham.
Pludselig siger den unge mand: " Det var da godt det ikke var fælgene, det gik ud over".
Så tabte jeg sgu' alt for ham. Jeg kunne godt se at det var nogle usædvanlig flotte fælge. Jeg tror faktisk de har kostet 1/3 af prisen på bilen, meeeeen.
Mænd tænker underligt.
Ha' en dejlig dag.
