tirsdag den 28. januar 2014

En hækleopskrift til dig fra mig.



”Læder” Halskæde med perler.

Materialer:
Vokset snor i 2 forskellige tykkelser
Sølvtråd
Hæklenål 2,5
1 stor perle
2 små perler
Smykkelås

Hækl 1 stor cirkel med den tykkeste voksede snor.

*Slå 10-12 lm op og saml med en km til en cirkel.
Hækl 2 lm. Hækl 21 stgm. rundt om cirklen.*
Afslut med km i 2. lm.
Klip snoren så der er en lang rest. Den skal bruges til at sy perlen i med.

Hækl 2 små cirkler af den tyndeste voksede snor.

Hækl fra * til *. Sæt sølvtråden til og hækl en km i 2 lm fra 1. omg.
Hækl 2 lm, hækl 1 hstgm i første stgm. Fortsæt med at hækle 2 hstgm i hver stgm. omg. ud. MEN, 3*2 hstgm. skal hækles sammen med den store cirkel. Sørg for at det bliver ca. samme sted på begge de små cirkler.
Slut med km i 2. lm.

Træk halvdelen af smykkelåsen på den tykke snor.

Nu sættes den tykkeste snor til 1 af de små cirkler. For ikke at skulle hæfte ende, så træk snoren imellem 2 hstgm. og hækl den med når der nu skal hækles lm.

Hækl ca. 26 lm. Træk smykkelåsen op til nålen. Vend og hækl tilbage i bagerste del af lm til du når den lille cirkel igen. Klip snoren og væv enden ind i det hæklede.


Hækl på samme måde i den næste lille cirkel.

God fornøjelse.

lørdag den 25. januar 2014

Smykker

Jeg synes lige jeg vil vise det sidste smykke jeg er i gang med.


En hæklet "guld" halskæde i Glamour fra Hjertegarn.
Jeg mangler lige at sætte lås i så er den færdig. 

Skønne Vesterhav

Høvdingen og jeg havde lejet et sommerhus ved Vesterhavet, og inviteret vores ældste søn, svigerdatter og 2 børnebørn med på weekend.


Som man kan se på billedet, lå der mange væltede træer på grunden.


Indenfor var der hyggeligt og vi fik spillet rigtig mange spil.


Vores smukke barnebarn, Minkeu, havde sat sig for at hun skulle bade.



Og det gjorde hun så. Hun er bare for sej. 12 år og med en stærk vilje.


Alt i alt, en fantastisk dejlig weekend, som jeg er sikker på vi skal prøve igen.





torsdag den 16. januar 2014

Pinde og nåle gløder

Jeg elsker at strikke aranmønstre, og nu er jeg lige blevet færdig med en dejlig lille nederdel.


Det næste jeg gik i kast med var overtræks-trusser til mit barnebarn, Frida.
Min svigerdatter siger, at Frida har dem uden på sine strømpebukser. Så fryser hun ikke om numsen.


Ja, ja. Der er ikke sat elastik i endnu, for hun skal først prøve dem :).

Lige nu, er jeg i gang med en lille vest. Den er "kringlet".


Eller også er det fordi man ikke skal strikke mønster, når man har migræne. Selv om migrænen er dæmpet ned af piller, så er det svært at koncentrere sig. 

Ind i mellem strikkearbejdet, har jeg tid til at lave smykker.


Dette armbånd er hæklet af velourbånd på nål 5.
Blomsterne er hæklet af dmc-garn på nål 1,25.

Det var hvad jeg har nået i denne uge.

I morgen kører høvdingen og jeg til Jylland, hvor vi skal bo i sommerhus sammen med vores ældste søn, Claus, vores svigerdatter, Stine, og vores 2 dejlige børnebørn, Minkeu og Frida. 
Det bliver så dejligt.

Ha' det godt derude og god weekend.