tirsdag den 28. januar 2014

En hækleopskrift til dig fra mig.



”Læder” Halskæde med perler.

Materialer:
Vokset snor i 2 forskellige tykkelser
Sølvtråd
Hæklenål 2,5
1 stor perle
2 små perler
Smykkelås

Hækl 1 stor cirkel med den tykkeste voksede snor.

*Slå 10-12 lm op og saml med en km til en cirkel.
Hækl 2 lm. Hækl 21 stgm. rundt om cirklen.*
Afslut med km i 2. lm.
Klip snoren så der er en lang rest. Den skal bruges til at sy perlen i med.

Hækl 2 små cirkler af den tyndeste voksede snor.

Hækl fra * til *. Sæt sølvtråden til og hækl en km i 2 lm fra 1. omg.
Hækl 2 lm, hækl 1 hstgm i første stgm. Fortsæt med at hækle 2 hstgm i hver stgm. omg. ud. MEN, 3*2 hstgm. skal hækles sammen med den store cirkel. Sørg for at det bliver ca. samme sted på begge de små cirkler.
Slut med km i 2. lm.

Træk halvdelen af smykkelåsen på den tykke snor.

Nu sættes den tykkeste snor til 1 af de små cirkler. For ikke at skulle hæfte ende, så træk snoren imellem 2 hstgm. og hækl den med når der nu skal hækles lm.

Hækl ca. 26 lm. Træk smykkelåsen op til nålen. Vend og hækl tilbage i bagerste del af lm til du når den lille cirkel igen. Klip snoren og væv enden ind i det hæklede.


Hækl på samme måde i den næste lille cirkel.

God fornøjelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar