onsdag den 21. december 2016

Så er det lige før og næsten

Den nærmer sig, julen, men jeg mangler altså noget hvidt drys.
Gerne i 2 meters højde, så vi kan sne inde, men så skal jeg jo nok til Grønland.

Men helt ærlig. Gråvejr, dis, regn og blæst. Det er ikke vinter. Og så er det lige meget, hvor meget der er pyntet op med nisser og gran.

Høvdingen og René har pyntet til jul i år. Jeg har bagt. God fordeling når der er meget som skal nåes, på alt for kort tid.

 Man føler sig helt hensat til noget amerikansk :)
Og man skulle tro vi spiste meget slik :)

De sidste par dage har jeg lavet is. Fløden er jo billig i øjeblikket, så det er blevet til jordbær is, lakrids is og rom/rosin/chokolade is - og masser af det.

I dag får jeg lige tid til at lave lidt konfekt. Ikke for meget, for det bliver ikke spist.

Så er der kun få dage tilbage inden freden sænker sig over Lindholm. 

Et skår i freden er der dog. Hjemmesiden amioamio.com er gået ned, så hele julesalget er gået fløjten. Jeg har ellers solgt helt gevaldigt, men den 14 dec. gik det hele i sort. Og det er bare ikke godt nok :(

Nu må jeg nøjes med at strikke til lille Nor. Hans morfar siger at han har slidt, den sidste trøje jeg strikkede, op. Det kan vi jo ikke ha'.

Tak fordi I læste med og jeg ønsker jer alle en rigtig dejlig jul og et helt fantastisk nytår.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar