Om 14 dage skal grisene slagtes og fryserne fyldes. Kunne ikke være bedre.
Killingerne er 16 uger i morgen. 2 er afsat, resten er vi blevet forelskede i, så dem beholder vi.
Ordrebøgerne er ved at være fyldte, så jeg når sikkert ikke at få strikket noget til mig selv i år, selv om en ny striktrøje ville være på sin plads. Især når jeg ser på dem her:
I går var vi til guldbryllup på Sjælland. Min svoger og svigerinde - Steen og Ulla Madsen - holdt stor fest. Det er jo efterhånden en sjældenhed at have været gift i 50 år. Med den samme :).
Høvdingen og jeg har stadig 10 år til før vi kan fejre den begivenhed.
Ja, og så går frugthøsten snart ind. Blommerne er ved at være modne - siger den yngste. En uge til så er de klar.
Og vi er ved at gøre den ene længe på gården - den som brændte juleaften - klar til B&B. Så må vi se om det kan give en lille indtægt til husholdningen.
Det var så en blandet landhandel af hvad der er sket og skal ske her på Lindholm.
Kan i hygge jer derude og tak fordi i læste med.